Skavanko! Banko – en aften for kvinder i (og omkring) overgangsalderen

Er du på vej ind i overgangsalderen, midt i stormen – eller er du kommet ud på den anden side, men døjer stadig med efterdønningerne? Så er Skavanko! Banko lige noget for dig.Vi spiller banko, men glem tallene. Her bliver der i stedet råbt skavanker op, som mange kvinder i og omkring overgangsalderen desværre må trækkes med. Det bliver ærligt, genkendeligt og ikke mindst sjovt.
Denne aften får vi besøg af Ulla fra Kvindens Liv, fysioterapeut med speciale i kvindekroppen. Hun vil dykke ned i nogle af de skavanker, der dukker op på bankopladerne – både for at aftabuisere dem og for at give os viden og konkrete råd til, hvad vi selv kan gøre for enten at slippe af med dem eller i hvert fald afhjælpe dem.
Det er et vigtigt og alvorligt emne, som vi tager fat på sammen – med varme, fællesskab og masser af grin.
Og ja… der er selvfølgelig gode og sjove præmier på spil!
Kom som du er – med hedeture, ømme led, grin eller suk – og gå hjem lidt klogere og forhåbentlig også lidt lettere.
Tidspunkt: torsdag d. 30. april kl. 19.00-21.00
Max 30 pladser
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 30. april 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 30. april 2026 kl. 09:00
Sted
RAFIKI
Vestergade 3
8800 Viborg
Arrangør
Vi er Viborg
Tlf. +45 86 61 37 48
info@vierviborg.dk
Indlæser