Hop til hovedindholdet

Vi er Viborg logo

Webinar: Hvordan kan vi udvikle handels- og bylivet i Viborg Kommune?


Dato og tid

Tirsdag d. 20. april 2021 kl. 19:00 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 16. april 2021 kl. 20:00

Sted

Webinar - online via teams Webinar - online via teams

Webinar: Hvordan kan vi udvikle handels- og bylivet i Viborg Kommune?


Præsentation af detailhandelsanalyse ved Per Nyborg, ICP (Institut for Center-Planlægning)

Byrådet besluttede i 2020 at gennemføre en analyse af detailhandelen og bylivet i Viborg Kommune, med henblik på at undersøge hvordan Viborg Kommune kan understøtte et attraktivt handels- og byliv for både kunder og de forretningsdrivende. ICP´ s adm. direktør Per Nyborg fremlægger detailhandelsanalysens væsentligste resultater og kommer med sine anbefalinger til, hvordan vi kan styrke detailhandelsmiljøet fremadrettet.

Program:

  • Indledning og aktuelle trends – også set i lyset af Covid-19.
  • Hovedresultaterne fra detailhandelsanalysen for Viborg Kommune.
  • Mulighederne i Viborg og Bjerringbro bymidte – med hovedvægt på ideer og anbefalinger fra detailhandelsanalysen.
  • Chef for Plan og Byggeri, Viborg Kommune, Karl Johan Leegaard giver et kort oplæg om det forslag til kommuneplantillæg for detailhandel, som fremlægges for Byrådet den 21. april.
Arrangementet er åbent for alle, der har interesse for byliv, detailhandel, byudvikling, investeringer, udlejning mv. Kort sagt – alle, der har interesse i, at vi fortsat har et attraktivt handels- og byliv i Viborg Kommune.

Tilmelding senest den 16. april 2021

Om ICP A/S: ICP A/S (Institut for Center-Planlægning) har siden 1959 rådgivet omkring detailhandel og andre oplevelses- og kundeorienterede servicefunktioner i Danmark og i udlandet. Som eksperter indenfor dette felt arbejder ICP A/S på alle planlægningsniveauer, ofte i samarbejde med andre rådgivere, f.eks. arkitekter, ingeniører og byplanlæggere. Klienter er typisk kommuner, butikskæder, investorer og developere.